I de senere år er foreningen begyndt at live op, der er kommet ny medlemmer til med små børn, og der er planer om at øge aktiviteterne i foreningen, eksempelvis arrangere endags udflugter til f.eks. zoo. Med det antal af formidlinger der sker fra Sri-Lanka i disse år, ser hele foreningen frem til at modtage mange nye medlemmer og se mange flere smukke børn fra Sri-Lanka.
SÅ stiller I måske spørgsmålet har et medlemskab af en sådan adoptionsforeningen nogen betydning for os som forældre eller for vores kommende barn. Herunder kan i læse hvordan to forældrepar og en adopteret har og stadig oplever medlemsskabet af dansk Sri-Lanka forening.
| Dansk Sri Lanka forening blev vi gennem vores adoptionsorganisation præsenteret for, da vi besluttede os for at Sri Lanka skulle være vores børns fødeland. Vi var medlem af foreningen knap 3 år før vi fik barn, men deltog først ved et træf, da vi havde fået vores første barn i 1992.Da vi var med til vores første træf i 1993 troede vi, at vi fremover ville være en del at dette netværk/arrangement for vores børns skyld. Det viste sig dog ret hurtigt, at det i høj grad også er for vi forældres skyld. Vi har et netværk hvor vi igen og igen har lyst og overskud til at høre om ”dengang”, hvor vi kan dele tanker, erfaringer, glæder og bekymringer på en helt særlig måde. Vi har et netværk hvor alle er helt med på, hvad det vil sige at adoptere, hvor stort og fantastisk det har været at blive forældre på denne særlige måde. Ja jeg kunne blive ved.
Vi ser til vores årlige træf, at der er forældre der deltager uden ”børn”, at der er børn der deltager uden forældre og at flertallet aldrig kunne drømme om at springe et træf over. Fællesskabet og netværket rækker heldigvis langt ud over det årlige træf. Medlemmerne af Dansk Sri Lanka Forening vil for altid være en betydningsfuld del af vores livsklub. Anders og Lene Hvirvelkær forældre til Alexander født i 1992 og Johanna født i 1995.
|
| Foreningen er ikke højtidelig på nogen måde, vi bruger ikke tiden på træffet til at snakke om Sri Lanka på. Vi mødes som venner og taler om dagligdags ting, men vi har noget til fælles… et fællesskab som jeg ikke kan sætte ord på. Det er en følelse.Vi er som en stor familie -og det er dejligt at have nogle mennesker som kan forstå én på en måde som ens venner hjemmefra aldrig nogensinde vil kunne. Det er ligesom at komme hjem hvert år på Sri Lanka Træf – ”Jeg ville ikke undvære det for noget.”
Keesha Sascha Hansen, 31 adopteret.
|
| Vi meldte os ind i foreningen i 2008, efter at vi havde været hjemme med vores datter Mary i 1½ år og deltog i 2008 i vores første træf. Det er så dejligt at se hende lyse op når vi ankommer til træffet, ingen tvivl om at hun spejler sig i de andre børn. Vores lille har følt os velkommen og som en del af fælleskabet fra vores første træf. Vi oplever også på der sker en udvikling af foreningen, med lidt større aktivitet og forhåbentlig flere nye medlemmer.Vi er ikke i tvivl om at dansk Sri-Lanka forening og det årlige træf vil få en stor betydning både for os som forældre, men ikke mindst for vores datter.
Henrik og Ellen Sloth forældre til Mary født 2007.
Som man kan læse har den her forening virkelig en betydning for medlemmerne, og vi sætter en ære i at nye medlemmer skal føle sig velkomne i fællesskabet.
|